skolens abc

Skolens ABC

A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W XYZÆØÅ 


Adresse

 

Adresseændring:

Hvis du i løbet af skoleåret skifter adresse, er det vigtigt, at du med det samme meddeler kontoret din nye adresse.

 

Affald:

Husk at smide affald i affaldsspandene. Se under Genbrug.
 
til top

Biblioteket:

Biblioteket er reserveret til lærerne som læse- og forberedelsesrum.

Bogdepotet:

En service for eleverne. Bogdepotet befinder sig i kælderen. Bogkælderen er åben dagligt 8 - 8:30,
10-10:15, 11:45-12:10. I bogdepotet afleverer du personligt de bøger, faglærerne giver dig besked om at aflevere, og du henter bøger, som du evt. ikke har fået, fordi du var fraværende på udleveringstidspunktet.
Ansvarlig inspektor: .

 

Brugerbetaling:

Elever må selv indkøbe visse undervisningsmaterialer, herunder lommeregner, ordbøger og papir.

Bøger:

Vores fælles problem og ansvar. Bøgerne skal bindes omhyggeligt ind og mærkes med navn og klasse. Derudover må der kun skrives i dem efter lærerens anvisning. Du skal kvittere, hver gang du modtager en bog. Til gengæld skal du også sørge for at få kvittering for de bøger, du afleverer.

til top

Cykler:

Skal anbringes i cykelkælderen eller i cykelstativerne på parkeringspladsen. Cykler må ikke henstilles i Søborgstræde.

til top

 

Ekskursioner i Danmark:

I 2. og 3.g afholdes ekskursioner til København. Selve rejsen i Danmark er gratis.  I København indkvarteres eleverne i reglen privat, men der må påregnes udgifter til busser, entreer m.v. - Antallet af rejser og udgifternes størrelse afhænger af elevernes ønsker og de faglige behov for at rejse. 

Elevorganisationer m.m.:

DGS: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 
GLO: Gymnasieelevers Landsorganisation 
KFS: Kristeligt Forbund for Studerende 
LAK: Landsorganisationen Af Kursusstuderende 
Veset: BAGs elevforening, som arrangerer elevfester 
Stâtsskolans Blâ: BAGs elevblad

Elevråd:

Elevrådet har gennem repræsentation i Pædagogisk råd, udvalg og skolebestyrelsen mulighed for at deltage i vigtige beslutninger for skolen.

til top

 


Ferieplan 2009-2010

10.08.09 Lærernes skolestart (gym)

11.08.09 Elevernes skolestart (gym & hf))

11.10.09 – 18.10.09 Efterårsferie (gym & hf)

04.11.09 Operation Dagsværk (gym & hf)

23.12.09 - 03.01.10 Juleferie (gym & hf)

13.02.10 - 21. 02.10 Vinterferie (uge 7) (gym & hf)

27.03.10 - 05.04.10 Påskeferie (gym & hf)

30.04.10 Store bededag (gym & hf)

13.05.10 Kr. himmelfartsdag (gym & hf)

24.05.10 2. pinsedag (gym & hf)

26.06.10 Sommerferie (gym & hf)

201 skoledage

 

Forsømmelser:

 

Der er mødepligt til undervisningen. Alle former for fravær, herunder fravær fra enkelte timer, medregnes som fravær. Det gælder uanset årsagen til fraværet, og uanset om fraværet er velbegrundet.

Sagsbehandlingen i forbindelse med elevfravær er nærmere beskrevet i Bornholms Gymnasiums Studie og ordensregler, som findes på skolens hjemmeside.

Foldere:

Skolens kontor udgiver hver måned en folder, hvori der bl.a. gives besked om de vigtigste begivenheder i månedens løb. Den er vigtig at gemme - visse meddelelser bliver kun givet gennem folderen. 
August- og januarfolderne udkommer som halvårsfoldere. Vis folderne hjemme!

Forældremøder:

Der afholdes et årligt forældremøde for 1g, 2g og 3g i slutningen af januar. På dette møde kan forældrene bl.a. få lejlighed til at tale med skolens lærere. Herudover afholdes i september et orienteringsmøde for 1g-forældrene, hvor der er lejlighed til at træffe klassens lærere.

Frisport:

Her på skolen har alle mulighed for at dyrke frisport. Vi deltager hvert år i gymnasieskolernes landsdækkende turneringer i boldspillene, så de faste deltagere på holdene får mulighed for nogle gode og fornøjelige ture »over«.

Frivillig musik:

Nærmere om eventuelt frivilligt musikalsk samspil kan høres hos musiklærerne.

Fællesmøder:

Der afholdes med jævnt mellemrum fællesmøder for alle skolens elever og lærere i festsalen. Her kan enhver, som har besked at give, som vil minde om noget, som vil skælde ud etc. få ordet. Det er meget vigtigt at møde op til disse møder, da der ofte bliver givet besked om væsentlige ting.

Fællestimer:

Skolen afholder et antal fællestimer arrangementer årligt. Som regel er de henvendt til visse klasser, årgange eller fag. Der er mødepligt til disse timer.

til top

 

Genbrug:

Skolen har gennem de senere år samlet to store containere med genbrugspapir pr. uge. Det er flot, men det kan blive endnu bedre. Derfor en opfordring til alle på skolen: Vær med til at papirservietter, kladdepapir, aviser m.m. kommer i genbrugscontainerne. Samtidig sparer vi renovationsafgifter. Disse penge kan udmærket bruges til andre opgaver på skolen! 

Hintze:

Den gamle købmandsgård i Toldbodgade blev købt af Amtsgymnasiet i 1978, og der har vi lokaler til billedkunst, film og TV, musik samt idrætsplads. 

til top

Klassebokse:

På gangen uden for kontoret har hver klasse en boks, hvori der lægges post m.m. til klasserne. 

Knallerter og motorcykler:

Skal parkeres i de afmærkede båse på parkeringspladsen langs drengesalen. Af hensyn til brandfaren må der ikke stilles knallerter og motorcykler i cykelkælderen. 

Kontor:

Skolens kontor er åbent hver dag mandag - torsdag fra 8.00 - 15.00. Fredag fra 8.00-14.00. Her kan I henvende jer og rette forespørgsel om alt, hvad I er i tvivl om, og så vil en af kontordamerne kunne hjælpe jer.

Krypten:

I krypten, som ligger under festsalen, er der en kantine for så mange af skolens elever, som vi nu kan få plads til - og det er ikke alle. Her råder Katrine Landberg, og hun sørger for at der kan købes dagens varme ret, frugt, salater, sandwiches m.m. i dagens løb. 
Man skal selvfølgelig rydde op efter sig, før man forlader kantinen.

til top

 

Opslagstavler:

Alle meddelelser om skemaændringer mv.er gjort elektroniske og findes på skærmene i forhallen, krypten og på kontogangen. I øvrigt kan meddelelser fra elevråd, studievejledning, div. organisationer mv. findes på de forskellige opslagstavler. rundt om i forhallen og ved trappen i nordfløjen

Papiraffald:

Skal lægges i de grønne skraldespande, så det går videre til genbrug. Hvis papiret er vådt, skal det lægges i en af de almindelige affaldsspande. 

Pædagogisk Råd:

Udtaler sig om en række af skolens forhold, bl.a. stillingsopslag og valgholdsoprettelse. Elevrepræsentanter kan - uden stemmeret - deltage i møderne i Pædagogisk Råd. Bestemmelserne udelukker imidlertid elevers tilstedeværelse ved visse punkter.

til top

 

Rengøring:

Rengøringsdamernes arbejde er at gøre rent - ikke at rydde op efter jer. Sørg derfor for, at klasser og andre lokaler efterlades i opryddet stand. Læg papiraffald i grønne genbrugscontainere, som findes overalt på skolen og alt andet affald i de almindelige papirkurve. Sæt stole på plads efter hver time.

Ringetider:

PÅ BG har vi lektioner på 90 minutter med følgende ringetider: 
1. lektion: 8.30-10.00 
Formiddagspause: 10.00-10.15 
2. lektion: 10.15-11.45 
Frokostpause: 11.45-12.25 
3. lektion: 12.25-13.55 
Eftermiddagspause: 13.55-14.15 
4. lektion: 14.15-15.45

til top

 

Skema:

På grund af bloklektionerne har vi forskellige lige og ulige ugeskemaer for at alt kan gå op. Indførelsen af den såkaldte "årsnorm" betyder, at når undervisningen omlægges i perioder p.gr.a studierejser, terminsprøver eller projektarbejde, kan der laves væsentlige ændringer til normalskemaet. Dette vil forekomme i ca. 5-6 uger pr. skoleår. Skemaet findes på den administrative platform 'Lectio'

Statens Uddannelsesstøtte:

Til elever over 18 år i gymnasiet og HF kan der ydes støtte fra Statens Uddannelsesstøtte. 
Ansøgningen foregår på www.su.dk. Vejledning kan også fås ved henvelse på skolens kontor

Studierejser til udlandet:

Alle elever får så vidt muligt tilbud om en studierejse af ca. en uges varighed, som oftest til udlandet, i foråret af 2g. 
Eleverne betaler selv studierejsen, og for at den ikke skal blive for dyr, fastsætter skolebestyrelsen, elevrådet og pædagogisk råd et maksimumsbeløb, der skal dække rejse, kost, logi og entreer, men ikke lommepenge.

Studievejledningen:

Til hver klasse er knyttet en studievejleder, som skal støtte den enkelte elev til at få det størst mulige udbytte af skolegangen. 
Studievejlederen hjælper eleven med at løse alle problemer, som påvirker skolegangen. Studiemæssige, sociale, økonomiske og personlige ting kan altid snakkes igennem med studievejlederen. Desuden skal klasserne have kendskab til uddannelsessystemet og valgmulighederne inden for uddannelse og erhverv. Det er også studievejlederne i HF og gymnasiet, der arrangerer orienteringen om valgfagsmulighederne. Skolen har 4 studievejledere, som har faste kontortider, hvor eleverne kan komme uden at blive registreret fraværende fra undervisningen. Desuden får alle klasser ca. 20 timers kollektiv vejledning i løbet af skoletiden.

til top